Betaling/økonomi
Ved behandlingens afslutning udskrives regning i henhold til overenskomsten
med den offentlige sygesikring, der er baseret på kontant betaling.
Betaling kan foregå kontant eller med Dankort.
Ved større/længerevarende behandlinger betales a conto beløb, så dine indbetalinger hele tiden er ajour med den udførte behandling/den forbrugte tid.
Afdragsordninger kan oprettes for etablerede kunder mod tilskrivning af renter og administrationsomkostninger, men mange banker tilbyder at finansiere udgifter til tandlægebesøg - spørg os, hvis du er interesseret.
Vores kliniksekretærer er også ansvarlige for økonomiaftaler og kan således rådgive nærmere om forskellige finansieringsmuligheder.
"danmark"
Vi anbefaler generelt medlemskab af "danmark" gruppe 5 for alle over
30 år, alt afhængigt af behandlingsniveau og behov. Lad os vurdere
det i fællesskab.
Forsikringer
Mange ulykkesforsikringer indeholder en tandskadedækning, men mange overser,
at der også findes en tyggeskadeforsikring. Vær opmærksom
på om dine børn er omfattet af forsikringerne.
Garanti
Porcelænskroner: 5 år
Guldkroner: 5 år
Porcelænsindlæg: 5 år
Implantater: Efter aftale
Plast (tandfarvede fyldninger): Efter aftale
Proteser: 1 år
Protesereparationer: 3 mdr.
Bideskinner: 1 år
Der er følgende forudsætninger for ovenstående
garantier:
1. Behandlingen er den rigtige løsning (f.eks. giver vi ikke garanti
på en fyldning, hvis tanden er så medtaget, at en krone vil være
den rette løsning.
2. Vi forudsætter, at du overholder de intervaller mellem eftersynene,
vi anbefaler.
3. Vi forudsætter, at du anvender de profylaksemidler (tandstikker, tandtråd
m.v.), vi anbefaler.
Garantien dækker ikke komplikationer som rodbehandlinger og rodspidsfjernelser.
Reklamationer
Vi er åbne overfor alle reklamationer, men bestræber os naturligvis
på, at det ikke skal blive nødvendigt. Har vi ikke levet op til
dine forventninger? Så lad os vide det. Det giver os mulighed for at
blive bedre. Vi er også lydhøre over for nye idéer og konstruktive
forslag.
Gavekort
Vil du glæde en ven med et tilskud til tandbehandling udfærdiger
vi gerne et gavekort. Kan også være den perfekte "hadegave".
Prispolitik
Albani Torv Tandklinik er medlem af Dansk Tandlægeforening, og vore
priser er derfor i overensstemmelse med de aftalte priser mellem den offentlige
sygesikring og Dansk Tandlægeforening.
På to vigtige områder, nemlig krone/brobehandling og større
plastfyldninger i kindtænder, gives der ikke tilskud fra den offentlige
sygesikring, men stadig fra sygesikringen "danmark", og her kan priserne
variere.
Porcelænskroner: kr. 5.000 inkl. alt. Dvs aktuelt kontrolrøntgen
af tanden, evt. bedøvelser, mindre genopbygning i plast og farveprøve
på klinikken.
Ved kosmetisk krævende behandlinger, tages farveprøven og evt. farvekorrektioner på vores Dentallaboratorium (i Odense). Udgiften hertil er ca. kr. 500.
Er tanden så destrueret, at der er behov for rodbehandling og/eller større genopbygning af tanden inden kronebehandlingen, medfører det naturligvis udgiften til den nødvendige forbehandling.
Plastfyldninger i kindtænder: Prisen varierer typisk fra kr. 400 op til kr. 1200 og er ekskl. bedøvelser. Det der afgør prisen er, om det er en af de tre store kindtænder eller en af de to små kindtænder og hvor mange flader på tanden, der skal fyldes.
Rabat
Klinikken har en prispolitik der tilgodeser en optimal balance mellem klinikkens økonomiske
behov for kvalitetstandpleje og konkurrencedygtige priser til vore patienter.
Vi finder det derfor ikke rimeligt, såfremt nogle patienter skal betale
mere for den samme ydelse, for at andre kan få det billigere.
Til gengæld kan der være situationer, hvor der f.eks. skal laves flere kroner/broer på én gang. Dette kan give en mere rationel arbejdsproces, som vi lader patienten komme til gode.